Længere ventetid i sikkerhedskontrollen
Der kan i de travleste perioder være længere ventetid i sikkerhedskontrollen. Vi anbefaler, at rejsende kommer to timer før flyafgang til rejser inden for Schengen-området. Rejsende uden for Schengen-området, bør komme tre timer før flyafgang.
28.10.2026

Sofie Mørck Jarl bliver ny CFO i Københavns Lufthavne A/S

Københavns Lufthavne A/S har udnævnt Sofie Mørck Jarl til ny CFO med tiltrædelse senest 1. marts 2027. 

Sofie Mørck Jarl kommer fra stillingen som Group Vice President for Finance & Business Support i Novos globale produktion med bl.a. strategi og finansiel ledelse som ansvarsområde. Tidligere har hun haft rollen som CFO i Novo Nordisk Engineering A/S.

 

Sofie Mørck Jarl overtager stillingen som CFO efter Rasmus Lund, der gik bort pludseligt i juli.

 

“Jeg er meget tilfreds med, at Sofie Mørck Jarl har sagt ja til at blive CFO i Københavns Lufthavn. Hun kombinerer finansiel og strategisk tyngde med stærk erfaring i at drive store investeringer, komplekse projekter og forretningsudvikling. Det er en kombination, der passer rigtig godt til Københavns Lufthavn og den betydelige udvikling, vi står foran. Jeg glæder mig til at byde Sofie velkommen i direktionen,” siger Christian Poulsen, CEO i Københavns Lufthavn.

 

Sofie Mørck Jarl udtaler: "Jeg glæder mig meget til at påtage mig rollen som CFO og blive en del af Københavns Lufthavn. Lufthavnen har en helt særlig betydning for Danmark, og samtidig står den over for en stor udvikling med betydelige investeringer i de kommende år. Det er et spændende tidspunkt at komme til på, og jeg ser frem til at lære organisationen at kende og bidrage til den fortsatte udvikling.”

 

KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S
P.O. Box 74
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

 

Kontaktperson:
Christian Poulsen
CEO

 

Telefon: 3231 2800
E-mail: cphpresse@cph.dk
www.cph.dk
CVR nr. 14 70 72 04